Nyt på sitet

 

Efterspil

Torkil Lauesen: Efterretningstjenestens natur
(Social Kritik, nr 120, 2009)

M-KA: Det handler om politik
(Social Kritik nr. 117, marts 2009)

Torkil Lauesen: Den nationale befrielseskamps problemer - Del II
(1. marts 2009)

KAK/KUF

Om Verdensbanken (KUF,1970)

Sorte Pantere og hvide venstreorienterede
(Ungkommunisten nr 4, 1970)

Om en demokratisk stat i Palæstina
(Ungkommunisten nr.5, 1970)

Verdensbanken
(Ungkommunisten nr 6, 1970)


MKA

Verdens deling i to (2) : Kapitalismens gennembrud i England
(Manifest nr 7, 1979)

Kapitalismens oprindelse - handelskapitalen (1)
(Manifest nr 4, 1979)

Arghiri Emmanuel: Den hvide settler-kolonialisme og myten om investerings-
imperialismen

(Manifest nr.3, 1979)

Tøj til Afrika
(Manifest nr 2, 1978)



U-landsfrivillig taget til fange af partisaner i Ethiopien

[Ungkommunisten, Maj 1970, 3. årgang, nr. 4, s. 21-22]


Vi skrev i sidste nummer af Ungkommunisten om u-landsfrivillige som imperialismens forlængede arm.

25. april stod i Politiken (!) en tårevædet notits om en amerikansk ulandsfrivillig (fra det CIA-inficerede Peacecorps), som blev behandlet retfærdigt af det etiopiske folk: han blev taget til fange af etiopiske partisaner.

Den u-landsfrivillige Jack Fry er lærer i nærheden af Nairobi i Kenya. Han og hans kone var i ferien taget på en turisttur til nabolandet Etiopien. De var taget med toget fra Asmara i Eritrea til havnebyen Massawa for at nyde det smukke landskab. Desværre for de djærve amerikanere blev toget standset af seks oprørere fra ELF - Eritreas Befrielsesfront - 35 km fra Asmara. Passagererne blev løst for deres værdigenstande og toget brændt.

Amerikaneren Fry og en etiopier blev taget til fange. De andre fik lov at gå.
Turist blandt fattige ethiopiere - Satiretegning

Hvad derefter skete ved vi ikke meget om. Der har øjensynligt været forhandlinger mellem ELF og amerikanske repræsentanter om f.eks. løsesum. Men fra amerikanernes side og den etiopiske regerings side har der været fuldkommen tavshed af grunde, som er tydelige nok - her kort tid efter den tyske diplomat von Spretis glædelige dødsfald i Guatemala. Fem dage efter bortførelsen blev Fry frigivet i nærheden af Massawa.

Turisten går i fælden blandt fattige ethiopiere med knive - satiretegning

Når danske u-landsfrivillige bevæger sig rundt omkring i Afrika og andre steder, så må de vide, hvad risikoen for deres handling er - det samme gælder danske turister, som rejser på safari eller for at se på det maleriske afrikanske landskab - de løber den risiko at blive betragtet som det, de er: repræsentanter for den vestlige imperialisme - imperialismens forlængede arm.

Vi kan kun tilslutte os ELFs og andre befrielsesorganisationers handlinger. Vi håber, at de i fremtiden vil fange mange u-landsfrivillige, mange fede turister og mange distingverede vestlige diplomater.

Senest opdateret den 23/07 2010
MODx - Mollio